Kære alle yngre læger på Radiologisk afdeling,
En mørk nat for en lille måned siden blev der mellem AC og Regionernes Lønnings- og Takstnævn indgået et overenskomstforlig på OK24. Det har stor betydning for os som Yngre Læger, da det betyder, at vi i fremtiden får en lønstigning, bedre pension og nye muligheder som afdelingslæge, samt flere andre ting.
Forliget er blevet forelagt repræsentantskabet i Yngre Læger (et møde som jeg desværre ikke selv kunne deltage i) og det er her blevet sendt til urafstemning, hos medlemmerne – altså os som Yngre Læger. Vi har alle fået mail med adgang til stemmeurnen, hvor vi kan afgive vores stemme, som skal falde seneste mandag d. 08 april 2024 kl. 12.00. Så kan man jo godt tænke, at det kan virke lidt uoverskueligt, at stemme på en overenskomst, som kan være vanskelig og tidskrævende at sætte sig ind i, men frygt ej, for det er har jeg kommer Jer til undsætning! 🙂 Tirsdag d. 02 april har jeg fået morgenundervisningen og her vil jeg gøre mit bedste for, at gøre Jer alle klogere på den nye overenskomst. I kommer blandt andet også til at høre mere om fagforeningen Yngre Læger i alt sin generelhed. I er meget velkomne til på forhånd, at tænke over spørgsmål/ting i undre Jer over ift. både Yngre Læger og ikke mindst vores nye overenskomst også skal jeg prøve at svare så godt som muligt.
Jeg glæder mig til, at tage Jer et smut med ind i den fagpolitiske verden – vel mødt tirsdag d. 02 april kl. 07.30!
Mange hilsner, introlæge Peter A. R. Secher
OK24: Se, hvad aftalen betyder for dig, der er ansat i en region (laeger.dk)

Yngre Lægers forhandlingsdelegation med det underskrevne forlig på det regionale område.
Fra venstre: Wendy Sophie Schou, Helga Schultz og Søren Helsø.