NR 1 RADIOLOGISKE UDDANNELSESMILJØ

På personalenet kan nyheden læses om at vi aktuelt har landets bedste radiologiske uddannelsesmiljø.

“For fem år siden lå Billeddiagnostisk Afdeling og rodede i bunden, når uddannelseslæger på universitetshospitalerne evaluerede uddannelsesmiljøet. Men efter et målrettet arbejde og en benhård prioritering af uddannelse, ligger afdelingen i dag i top.

De kolde – og opløftende facts – fremgår af de yngre lægers evalueringer af uddannelsessteder i speciallægeuddannelsen, som hvert år opgøres på uddannelseslæge.dk.

Og den hårdt tilkæmpede førsteplads blandt universitetshospitalernes billeddiagnostiske afdelinger vækker selvsagt stor stolthed på afdelingen.

– Vi er sindssygt stolte af den position, vi er kommet i. Det viser, at det store arbejde, som alle på afdelingen har lagt i at forbedre uddannelsesmiljøet på afdelingen ikke har været forgæves, siger cheflæge Peter Buss Lasborg.”

LÆs den fulde artikel her: Personalenet