Vellykket ultralydskursus i samarbejde med NordSim
Den 28. april 2026 afholdt Billeddiagnostisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital et vellykket ultralydskursus for afdelingens introduktionslæger samt øvrige interesserede kolleger i tæt samarbejde med NordSim.
Kurset bød på både teoretisk undervisning og hands-on træning med fokus på blandt andet abdominal ultralyd, Doppler-teori, ultralyd af DVT og lunger med henblik på drænage samt ultralyd af hals og thyroidea.
Dagen var præget af stort engagement, høj faglighed og aktiv deltagelse fra både undervisere og kursister. Særligt den praktiske træning i færdighedslaboratoriet blev meget værdsat og bidrog til et stærkt læringsmiljø.
Afdelingen er stolte over endnu et succesfuldt uddannelsesinitiativ, som understøtter vores fortsatte fokus på systematisk undervisning, supervision og faglig udvikling.
En særlig stor tak skal lyde til UKYLérne Sara og Mille for det flotte organisatoriske arbejde samt til alle undervisere for deres engagement, faglighed og store bidrag til en inspirerende og lærerig kursusdag. Også tak til de medicinstuderende der deltog som figuranter til dagens hands-on stationer.
















